Eksamensangst

En smule nervøsitet er godt for din præstation til eksamen – det gør, at du er lidt ekstra oppe på dupperne og yder dit bedste. Nervøsiteten bliver først et problem, når det er så slemt, at det bliver til decideret eksamensangst.

Eksamensangst kan ødelægge din eksamen

Eksamensangst kan være så slemt, at du føler dig syg op til og under eksamen, måske opgiver du helt at gå til eksamen og har svært ved at færdiggøre dit studie. Andre går til eksamen og oplever, at ”klappen går ned” – og at de pludselig ikke kan huske det stof, som de ellers har forberedt sig så godt på.

Forberedelse er alfa omega, for føler du dig godt forberedt, og føler du, du har styr på dit stof, kan du – med lidt redskaber – lære at styre din eksamensskræk.

Ofte kan eksamensangst være så slemt, at du selv under forberedelsen derhjemme, har svært ved at strukturere din tid og samle tankerne om stoffet. Et andet tydeligt tegn på angst for eksamen er også, at du læser alt, alt for meget lige op til eksamen.

Hvad kan jeg gøre ved min eksamensskræk?

Oplever du også at blive overvældet af eksamensangst, inden og under eksamen? Vil du lære at styre din nervøsitet? Vil du blive bedre til at forberede dig fagligt og mentalt? Vil du være bedre til at huske det, du har forberedt – og præsentere det på en selvsikker og overbevisende måde?

Hjælp til din eksamensangst

Tina Theilgaard kan hjælpe dig ved at give dig nogle redskaber til dette, herunder blandt andet nogle gode vejrtrækningsøvelser og præsentationsteknikker. Det hele træner du sammen med Tina Theilgaard, som har masser af erfaring med emnet og har hjulpet mange af med eksamensangst.

Comments are closed.